Cain og Dyremose introducerer Exact Brazil for dansk erhvervsliv
Torsdag den 10. november 2011 afholdt den tidligere amerikanske
ambassadør i Danmark James P. Cain og Exact Brazil A/S et frokost
arrangement på Radisson Blu Hotel i København.
James P. Cain var ambassadør i Danmark i perioden 2005-09,
hvor han gennem sit aktive virke i Danmark har opnået høj
anseelse.
Efter en tur til Brasilien er den tidligere ambassadør blevet
overbevist om bæredygtigheden af Exact´s forretningsmodel og
aktiviteter i landet.
Det var på denne baggrund at James P. Cain besluttede sig for at
invitere sine danske kontakter til ovennævnte frokost arrangement,
for at delagtiggøre andre i historien om Exact Brazil A/S.
Cain bød velkommen, mens direktør for Exact Group A/S Martin
Nymark gav et grundigt indblik i selskabets arbejde. Efter
frokosten holdt Henning Dyremose (nu tidl.eksportambassadør for
Brasilien) et spændende indlæg. Med sin åbenlyse glæde og
begejstring for landet delagtiggjorde Dyremose forsamlingen i sine
holdninger og erfaringer og udtrykte et klart håb for, at dansk
erhvervsliv vil få øjnene op for det kæmpe potentiale Brasilien
rummer.
Exact Brazil A/S vil gerne takke James P. Cain og Henning
Dyremose, samt naturligvis de fremtrædende erhvervsfolk som valgte
at takke ja til invitationen for deres deltagelse i dagens
arrangement.

