Cykelevent
Søndag d. 21. august mødtes de to cykelhold Team Connecting Århus og Team Solvang hos Exact Invest.
Søndag d. 21. august mødtes de to cykelhold Team Connecting
Århus og Team Solvang hos Exact Invest. De to hold, der primært
består af politikere og virksomhedsledere, startede dagen ud på en
godt 100 kilometer lang tur i Mols Bjerge, mens solen skinnede fra
en skyfri himmel.
Turen blev gennemført på godt tre timer med et enkelt pitstop
undervejs. Hjemme igen, fik holdet i bogstaveligste forstand smag
for Brasilien, da der blev serveret brasiliansk specialiteter
krydret med sambarytmer og autentisk brasiliansk live-musik.
"Udover nogle fornøjelige timer i godt selskab, var dagen en
oplagt mulighed for at networke, styrke relationer og udveksle
erfaringer", fortæller Martin Nymark og fortsætter: "I disse
krisetider, hvor mange har blikket rettet mod mere stabile markeder
som Brasilien, havde eventet også til formål at vise, at selvom der
selvsagt er kulturelle forskelle, kan begge parter drage fordel af
hinanden".

Læs mere om Team Connecting Århus og Team Solvang
