< Tilbage til oversigten

10 apr 2012

Inflationen overrasker positivt

Afdæmpede prisstigninger i marts

Den månedlige inflation i marts (IPCA) steg med 0,21 % ift. februar, hvor inflationen var 0,45 %. Den månedlige prisstigning i marts overrasker derfor positivt og er markant lavere end de 0,42 %, som markedet forventede i ugen op til offentliggørelsen.

Det 12-måneders akkumulerede IPCA-indeks fortsætter den stærkt nedadgående tendens, som tydeligt fremgår af figuren, og måles til 5,24 % p.a., hvilket er det laveste niveau siden oktober 2010.

BCBs strategi understøttes
Nyheden understøtter samtidig Banco Central do Brasils (BCB) rentestrategi, som skal stimulere økonomien og har betydet, at den ledende Selic-rente i løbet af de sidste godt 6 måneder er sænket fra 12,5 % p.a. til de nuværende 9,75 % p.a. Derfor kan en yderligere rentesænkning være i sigte på BCB-bestyrelsens næste rentemøde d. 17-18 april.

Inflation 2006-2012
Inflation _marts _12

Kilde: IBGE

Finanspolitik
I første omgang har regeringen ladet BCB stimulere økonomien med rentesænkningerne. Regeringen er dog begyndt at optrappe den finanspolitiske stimuli med eksempelvis skattelempelser til udvalgte sektorer og subsidieret långivning.

Videopræsentation


Se det brasilianske marked fra vores perspektiv

Læs mere her