< Tilbage til oversigten

17 maj 2016

Rigsretssagen mod præsident Dilma Rousseff ver.2

Det Brasilianske senat stemte i dag “ja” til at starte rigsretssagen mod Brasilien’s præsident Dilma Rousseff

I betragtning af den tidligere afstemning i Underhuset, og Dilma Rouseff´s manglende støtte, var resultatet af afstemningen ingen overraskelse. Den blev dog fulgt af optøjer og gadekampe i flere byer rundt om i landet, og dette var endnu et bevis på hvor delt landet er i dette spørgsmål.

Som en direkte konsekvens af afstemningen er Dilma Rouseff midlertidig afsat fra embedet, og vice-Præsidenten Michel Temer er derfor agerende Præsident. Det retslige forløb mod Rouseff kan tage op til 180 dage, hvorefter en endelig beslutning om hendes påståede involvering i ulovligheder skal træffes. Michel Temer forventes at lave adskillige tiltag i den nærmeste fremtid, i et forsøg på at tackle nogle af de mange udfordringer landet står overfor. En af de første beslutninger han tog var at erstatte finansministeren med Henrique Meirelles, tidligere Central Bank præsident fra 2003-2010. Temer ses af mange som værende mere venlig overfor erhvervslivet, og forventes at have større chancer for at begynde at tackle nogle af de mange økonomiske problemstillinger som Brasilien står overfor. 

Videopræsentation


Se det brasilianske marked fra vores perspektiv

Læs mere her