< Tilbage til oversigten

12 mar 2012

Yderligere rentesænkning skal stimulere økonomien

Renten nu under 10 % p.a.
Banco Central do Brasil (BCB) sænkede d. 7/3 Selic-renten med 75 basispoint til 9,75 % p.a. på Copom-rentemødet.  Analytikere ventede en rentesænkning i størrelsesordnen 50-75 basispoint. Renten der trinvist har været sænket med 50 basis point, siden den toppede i august med 12,5 %, er for første gang i næsten to år under 10 % p.a. 

Rente _marts _2012

Verdens 6. største økonomi målt på BNP
Rentemødet foregik dagen efter offentliggørelsen af BNP-tallene for 2011. BNP i 2011 voksede med 2,7 % og lader noget tilbage at ønske sammenlignet med 2010. Det til trods kan Brasilien nu officielt kalde sig verdens sjette største økonomi målt på BNP. De imponerende væksttal i 2010 fremkom delvist som følge af en kombination af både ekspansiv finans- og pengepolitik, hvilket i slutningen af 2010 og dele af 2011 var med til at presse inflationen. BNP-væksten i 2011 var derfor både påvirket af afmatningen i verdensøkonomien og en mere restriktiv økonomisk politik, som nu bevirker, at inflationen er aftagende og under kontrol, se graf nedenfor. Inflationen var i februar 5,85 % p.a. 


Inflation _feb _2012

Rum for stimulerende finanspolitik
Regeringens målsætning om et lavere renteniveau har indtil nu begrænset dens vilje til yderligere finanspolitisk stimulans, og tilbageholdenheden har givet centralbanken plads til at følge sin nye kurs om lavere renter til at stimulere økonomien. Lavere realrenter (nominel rente - inflation) stimulerer investeringslysten og er en fordel for eksempelvis boligkøbere og forbrugere.  Samtidig begrænser det arbitragemulighederne ved carry trade, og rentesænkninger kan derfor forbedre produktiviteten gennem valutakursen.

En mere ekspansiv finanspolitik kan være næste skridt. Finansminister Guido Mantega udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af BNP-tallene "We are better placed to give stimulus this year,"… "we will implement all the necessary measures to stimulate the economy.

 

 

 

Videopræsentation


Se det brasilianske marked fra vores perspektiv

Læs mere her